Først og fremmest – formålet med pengetid

Fanget i hamsterhjulet med en længsel efter frihed

Det hele startede i folkeskolen

Hele mit liv har jeg haft svært ved at finde min hylde på arbejdsmarkedet. Jeg oplevede det første gang i folkeskolen, da alle mine klassekammerater havde fuldstændig styr på hvad de ville efter skolen. Hvilken uddannelse de ville på og hvad de ville arbejde med i voksenlivet.

Jeg tænkte og tænkte, men det nyttede ikke noget. Jeg kunne simpelthen ikke sætte en finger på hvad jeg ville med mit liv. Det var ekstremt frustrerende og stressende for mig, at jeg slet ikke kunne komme i tanke om noget jeg drømte om at arbejde med. Ligesom alle mine klassekammerater.

Mine frustrationer blev så voldsomme at jeg begyndte at føle mig anderledes. Hvilket resulterede i at jeg endte med at pjække det meste af 9. klasse væk.

Da folkeskolen skulle afsluttes og de endelige eksamener skulle overstås, kom det ikke som nogen overraskelse. At jeg dumpede de fleste fag og fik 02 i de få fag, det lykkedes mig at bestå. Jeg havde egentlig aldrig haft svært ved skolen. Fra 0-7 klasse var jeg altid flittig i skolen og lavede mine lektier til tiden, uden problemer.

Det var simpelthen min frustration og stress over fremtiden. Der sparkede benene væk under mig i slutspurten.

Tvunget til søs

Efter folkeskolens katastrofale afslutning. Tvang min mor mig til at tage 10. klasse på skoleskibet Marilyn Anne. Det var en beslutning jeg på ingen måder var enig i eller havde lyst til.

Igen fandt jeg mig selv i en situation hvor jeg følte mig fanget i et system, jeg ikke havde lyst til at være en del af. Denne gang kunne jeg bare ikke rigtig stikke af eller pjække mig ud af problemerne.

Da jeg mødte ind på skibet første gang, var jeg en fortvivlet, forvirret, træt, stresset og vred ung mand, der ikke kunne finde mening med noget overhovedet.

Det viste sig senere at min mor havde truffet den rette beslutning for mig. Hvem skulle have troet at min gamle mor alligevel vidste hvad der var bedst for mig.

Et vendepunkt med gode rollemodeller

Skibets besætning var et verdensklasse hold af søfolk. Der brændte for at sparke unge mennesker i den rigtige retning. Desværre lykkedes det kun delvist i mit tilfælde.

Det lykkedes delvist fordi at jeg for første gang i mit liv havde nogle voksne forbilleder som jeg rent faktisk så op til. Alle mand i besætningen var nogle rigtige mandfolk, med hjertet på det rette sted. Jeg oplevede for første gang at være en del af et hold. Hvor der altid var en gensidig respekt imellem elever og besætningen.

Min sejltur gjorde et kæmpe aftryk i den person jeg er i dag. Da skoleåret nærmede sig enden, havde jeg dog desværre stadig ikke fundet ud af hvad jeg ville i livet og mine frustrationer fortsatte.

5 års fortvivlelse

Efter min sejltid, brugte jeg 5 år på at hoppe fra det ene vikar job til det næste. Jeg prøvede en masse forskellige ting af med håb om at jeg ville finde min hylde, hvis bare jeg blev ved at prøve.

I de 5 års tidsfordriv var jeg bl.a. elektriker lærling, chauffør for en møbel butik, værnepligtig, vikar rundt omkring.

Uanset hvor meget jeg prøvede, blev mine frustrationer større og større. Jeg passede simpelthen ikke ind nogle steder, og jeg havde ærligt talt mest lyst til at grave mig ned i et hul. Jeg var flov over at se alle mine gamle klassekammerater gennemføre deres uddannelser. Imens jeg stadig gik forvirret rundt og forsøgte at finde ud af hvor jeg hørte til.

Tilbage til havet

Efter lang tids søgen troede jeg at jeg havde knækket koden. Jeg savnede min sejltid mere og mere og huskede tilbage på alle de gode minder jeg havde fra min første sejltur og skibets besætning. Jeg ville prøve kræfter med en karriere som sømand.

Da jeg modtog mine børnepenge på 20.000kr som 21 årig, brugte jeg hver en krone + 5000 kroner jeg selv lagde oveni, til at få en plads på skoleskibet Danmark.

Jeg tog grunduddannelsen som ubefaren skibsassistent. På turen fik jeg sindssygt mange fede oplevelser med i rygsækken.

Oplevelser fra en anden verden

Vi sejlede afsted fra Frederikshavn, til Las Palmas, hele vejen over Atlanten til de Caribiske øer hvor vi besøgte 3 forskellige øer. På hjemturen sejlede vi forbi Azorerne, og så hjem igen.

Under mit liv til søs har jeg oplevet at klatre 38 meter op i masterne på et sejlskib, midt om natten under den vildeste stjernehimmel, midt på Atlanterhavet. Jeg har oplevet flyvefisk, delfiner og nysgerrige hvaler der har svømmet side om side med skibet, og under skibet.

Jeg har oplevet at skibsdækket blev overskyllet midt om natten, med bølger fyldt med Morild (en selvlysende havplante) der lyste hele skibet op i neon farver. Det var en oplevelse fra en anden verden at stå der, helt alene, midt om natten, midt på Atlanterhavet, omgivet af et sejlskib der lyste op i selvlysende neon farver.

Jeg har endda svømmet på det midterste punkt på Atlanterhavet, på en dybde på over 5km. Og oplevet på egen krop hvor lille man føler sig der ude, midt i det store blå. Der er nok ikke mange der kan prale af, at have badet midt på Atlanterhavet.

Jeg har mange flere sørøver historier jeg kunne tilføje, men vi skal også tilbage på sporet.

Efter et års tid som sømand, faldt jeg alligevel tilbage i mit gamle mindset. Selvom der var mange fede oplevelser, så var jeg ikke fri. Jeg manglede stadig et eller andet.

Tilbage på skolebænken

I 2018 mødte jeg min nuværende kone, vi besluttede rimelig hurtigt at flytte sammen og skabe en familie sammen. I den forbindelse sagde jeg mit job op på søen og startede igen på en frisk, med fast land under fødderne.

For at prøve kræfter med noget helt nyt. Tog jeg uddannelsen som web udvikler på medie skolerne i Viborg. Det passede med at min kone fødte vores første barn, nogenlunde samme tid som jeg skulle starte i skole.

Det var rimelig angst provokerende at være tilbage på skolebænken. Uden gode erfaringer med at gå i skole, på SU, samtidig med ankomsten af vores førstefødte.

Frihed under ansvar

Jeg var så heldig at lærerstablen på medie skolerne i Viborg, gav mig lov til at holde fri fra skole når jeg var færdig med at lave mine ting. Det vil sige at jeg for første gang i mit liv, oplevede en form for frihed.

Friheden til at holde fri når jeg havde lavet mine ting, gav mig mulighed for at være mest muligt sammen med min kone og vores første barn, i starten af hans levetid. Samtidig med at jeg tog mig en uddannelse.

Hvis jeg arbejdede hurtigt, kunne jeg holde fri. Jeg tog princippet frihed under ansvar tæt ind under huden og arbejdede flittigt begge skoleår.

Jeg afsluttede web udvikler uddannelsen med 12 i den afsluttende skriftlige prøve, 12 i den afsluttende mundtlige prøve og 12 i den afsluttende praktiske prøve. Derudover fik jeg 12 i stort set alle fag, med undtagelse af 2 10-taller.

Mine karakterer fra web udvikler uddannelsen var et kæmpe selvtillids boost. Det beviste overfor mig selv, at jeg aldrig var for dum til skolen, jeg var bare umotiveret.

Karriere skift igen

På trods af mine gode karakterer havde jeg svært ved at finde et job som web udvikler efterfølgende, jeg sendte mange ansøgninger hver dag, men blev kun kaldt til 2 samtaler, hvor jobbet i begge tilfælde gik til en anden.

Jeg havde brug for et job. Så jeg tog det første og det bedste der dukkede op. En stilling som stillads montør blev nærmest kastet i nakken af mig, så den tog jeg. At være stillads montør kræver også en 2 årig uddannelse, som jeg takkede ja til, da der er løn under uddannelse. Jeg er nu halvvejs i stillads montør uddannelsen.

Svaret på mine mange års frustrationer

Jeg er nu en 29 årig familie far, med kone og 2 børn. Det er først for et lille års tid siden at det endelig gik op for mig hvorfor jeg aldrig har følt mig fri. Jeg passer simpelthen ikke ind i hamsterhjulets typiske 9-17 jobs. Jeg har efterhånden prøvet mange forskellige karriere veje og det er endelig gået op for mig. At det ikke handler om at jeg skal finde det 9-17 job der passer til mig. Det handler om, at jeg skal starte mit eget, og være min egen chef.

Jeg ved med mig selv, at ligeså snart jeg kan bestemme over min egen tid og være min egen chef, vil mine mange års frustrationer forsvinde fra mine skuldre og endelig give mening.

Jeg har tænkt mig at bruge mine færdigheder som web udvikler, til at opnå mit mål. Spørgsmålet er om jeg kan leve af at lave mine egne hjemmesider og blogs, eller om jeg skal tilbyde at lave hjemmesider og blogs for andre, sammen med hjælp til SEO osv.

Den sikre vej frem

Jeg er ikke helt sikker på hvilken fremgangsmåde jeg ender med at tage. Men det at have fundet ud af hvorfor jeg ikke fungerer i et 9-17 job, er nok til at give mig ro i maven for nu.

Jeg beholder mit 9-17 job indtil jeg har skabt et fundament for at springe ud som iværksætter. Da jeg har 2 børn at forsørge. Og med en kone der i forvejen har været yderst tålmodig med alle mine karriereskift, foretrækker jeg den sikre vej.

Min plan er at fortsætte med at blogge og se hvad det kan blive til. Hvem ved, måske kan jeg leve af det en dag. Eller i hvert fald, skabe en side indkomst, der kan hjælpe mig på rette vej.

Eller også kan det give mig en masse erfaringer, jeg kan bruge senere hen. Uanset hvad, har jeg med min blog, endelig fundet noget der motiverer mig i hverdagen.

Den motivation til at jagte en drøm, har jeg manglet hele mit liv.

Kontakt mig

Det var min historie, om hvordan jeg gik fra at føle mig fanget i hamsterhjulet med en længsel efter frihed. Til at finde mit mål med livet.

Jeg kan kontaktes lige her: Kontakt
Thomas S. Hansen